NADA – Hvad er det?
NADA er en metode, der hjælper med at stabilisere organismen såvel fysisk som psykisk.
NADA kan bruges i alle situationer, hvor en person har brug for stabilitet, bedre stress-håndtering, bedre håndtering af følelser og kognitive funktioner.
NADA-metoden rummer et meditativt element. Målet er, at klienten får kontakt til sig selv og egne ressourcer.
Lindring ved akut stress
NADA kan dog også anvendes til lindring her og nu ved f.eks. akut stress, abstinenser, angst eller søvnproblemer.
Metoden drejer sig om at skabe balance fysisk såvel som psykisk. Kernen i NADA er at finde ro og blive bedre til lytte til sig selv.
NADA-behandling sætter bevægelse i alle meridianer og får muskler til at slappe af. Muskler kan binde følelser, som kan frigøres ved en behandling, som det også kan ses ved massage.
NADA er hjælp til selvhjælp og fremmer mental sundhed.
NADA giver ikke blot ro, men hjælper også med den indre proces og bygger anti-stress systemet op.
Opnå mere indre ro
De første behandlinger er meget stresslindrende her og nu. Senere er fokus mere på indre ro og fordybelse, så den enkelte kan finde nye strategier for sit liv. Mange klienter beskriver, at nålene giver dem ro og styrke til at kunne være i deres krop. På den måde har NADA flere lighedspunkter med bl.a. meditation, mindfulness, kognitive metoder m.fl.
NADA er de samme fem akupunkturpunkter i begge ører over 45 min. med standard-nåle (ikke permanente nåle) i rolige omgivelser. Det er vigtigt, at man sidder i ro med nålene under forløbet.
NADA er oprindeligt udviklet som en gruppebehandling, og derfor kan man også sidde flere sammen når man får NADA.

